Om ÅKÅ

Frivilligcenter Aarhus

 

Folkestedet

Carl Blochs Gade 28. 8000 Århus C

Tlf. 21 16 14 59

 

Åbningstider:

Hver onsdag kl. 17.00 til 20.00

Om Åben Konfliktrådgivning

Rådgivningen er gratis og anonym. Det er en samtale mellem dig og to rådgivere, der vil fungere som dine sparringspartnere og give forslag til, hvordan du kan få en åben og klar dialog med den, du er i konflikt med. Rådgiverne vil kunne hjælpe dig til en forståelse af, hvad der optrapper eller nedtrapper en konflikt, og hvad du kan gøre for at løse konflikter på en konstruktiv og fredelig måde. Rådgivningen vil typisk vare en times tid.

 

Hvilke konflikter?

Du kan få rådgivning, når du står i en konkret konfliktsituation.

 

Eksempel:

Du har haft et skænderi med din ven eller nabo. Eller du har gentagne konflikter med din kollega eller et familiemedlem. Måske er du blevet uvenner med dit barns lærer.

 

Konfliktrådgivning er hjælp til, hvordan du kan løse op for en konflikt og få skabt en god dialog, men det er ikke psykologhjælp eller terapi.

 

Vores syn på konflikter

Konflikter hører med til livet og er en del af hverdagen. Konflikter kan være svære og opleves ofte ubehagelige, især når man ikke ved, hvad man skal stille op for at komme videre.

 

I Åben Konfliktrådgivning Århus ser vi konflikter som uoverensstemmelser, der skaber spændinger i og mellem mennesker. Konflikter er ofte udtryk for, at der er noget vigtigt på spil for alle parter. De kan føre til forvirring og uvenskab eller til klarhed og velvilje. Det afhænger af, hvordan situationen håndteres. Alle kan blive bedre til at håndtere konflikter. Vi tror, at alle inderst inde ønsker samarbejde snarere end fjendtlighed.

 

Hvem rådgiver?

Rådgivergruppen består af 7 personer, der på skift bemander Åben Konfliktrådgivning Århus to ad gangen. Rådgiverne er:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alle rådgiverne arbejder i Åben Konfliktrådgivning Århus som frivillige. De er uddannet på Center for Konfliktløsning i København og modtager supervision derfra ca. hveranden måned.

 

Rådgiverne har tavshedspligt.

 

Åben Konfliktrådgivning Århus kan eventuel henvise til anden relevant rådgivning.

 

Dorrit Bjerregaard

Helle Gram Schønherr

Lone Kirketerpen

Vibeke Ebert

Anne Buhl Rebsdorf

Jørgen Krogh

Jørgen Krogh Hessellund

Jacob Funder

Pia Kaalund

Copyright Åben Konfliktrådgivning Århus 2015 © All Rights Reserved.